Området omkring Godthåbsvej havde op igennem 1700-tallet fungeret som hømarker, men et stort område mellem Falkoner Allé, Howitzvej og Godthåbsvej bliver i 1765 solgt til pudder- og stivelsesfabrikant Henrick Wium. Det store landbrug bliver kaldt Store Godthaab.

Wium når at opføre Hovedhuset i 1770 inden han går konkurs. Den nye ejer Friderich Fugl opfører cirka 1790 Gartnerboligen, hvorefter han også går konkurs. 

Omkring 1850 opføres Hestestalden, som stort set ser ud som ved opførelsen.

FKB10173 22471 print

Udover de tre nævnte bygninger hovedhuset, gartnerboligen og hestestalden har Store godthaab i tidens løb bestået af mange flere større og mindre ejendomme, som løbende har måttet lade livet til fordel for hospital, boliger, og børnehaver.

De 3 bygninger som omkranser den brostensbelagte plads udgør således et levenede vidnesbyrd om det allertidligste og meget landlige Frederiksberg.

Ejendommen og gårdspladsen er totalfredet.